NYHEDER

EVENTS

VIDEOER

Se mere på vores youtube kanal.

Der er stadig gang i vores Youtube kanal, der kommer med jævne mellemrum nye videoer ind. Lige nu er der f.eks videoer fra pigernes tur til Hingstekåring i Herning.


For at vi kan holde vores stævner, har vi brug for frivillige, som vil hjælpe med forskellige opgaver før, under og efter stævnet. 
Vi har her en beskrivelse af de forskellige opgaver, så man ved, hvad man skal gøre, når man melder sig på dem.

Hestevrinsk fra stævneudvalget


Klargøring fredag:

Når man skal gøre klar til stævne om fredagen, skal man sætte dressurhegn op på den lange bane. Man skal feje barrieren i det store ridehus. Man skal rydde alle springene ude på springbanen væk. Sørge for at alle banerne er pæne, ved blandt andet at skovle hovslag. Desuden skal man generelt sørge for at Stutsborg ser pænt ud til weekenden, hvor stævnet afholdes. 


Kritikhenter:

Som kritikhenter har man ansvaret for at kritikerne, som dommeren har skrevet, kommer ned til sekretariatet, så de kan blive regnet ud. Man henter dem i dommertårnet hver gang en rytter er færdig med sit program. Når dommeren har skrevet færdig, kommer de som regel ud med kritikken, men man kan også komme ud for at man selv skal åbne døren til dommertårnet, så det er vigtigt at man står klar ved dommertårnet. Så længe en rytter ikke er i gang med sit program på banen, skal man ikke være bange for at gå ind til dommeren.


Sekretariat:

I sekretariatet har man det store overblik over stævnet og derfor har man lidt forskellige opgaver. Der vil altid være en fra stævneudvalget i sekretariatet, som har styr på, hvad der er brug for, så man ikke sidder og ikke ved hvad man skal lave. På dressurdagen står man for at kritikerne fra dommerne løbende bliver udregnet eller indtastet på en computer i programmet Equipe, som så regner det ud. Derudover skal man printe startlister osv. ud til speakeren og sørge for at de rigtige programmer er i mappen til dommerne. Man tager også imod dommerne og hjælper dem i gang.

På springdagen står man for at startlister og baneskitse er printet, så de kan blive hængt op udenfor og givet til dommeren. Man tager også imod dommeren og banebygger.

Derudover svarer man på evt. spørgsmål fra deltagere til stævnet begge dage og sørger for at det hele løber som smurt. Man tager også imod evt. eftertilmeldelser og andre administrative opgaver.


Speaker:

Som speaker sidder man i dommertårnet ude foran springbanen både til dressur og springstævne. Som speaker snakker man i mikrofonen. Det er speakerens ansvar at have overblik over stævnebanerne og introducere rytteren som rider på banen, med mindre dommeren selv gør det. Speakeren står for at snakke til præmieoverrækkelser, og det er også speakerens ansvar at nævne sponsorerne for stævnet i højtaleren. 


Klargøring til spring:

Når man melder sig på klargøring til spring, så er det ens ansvar at hjælpe når dressurstævnet er slut. Der kommer en banebygger, som har designet banen på forhånd. Man følger banebyggerens instrukser om hvor springene på banen skal stå, så man får bygget springene rigtigt og at der kommer den rigtige afstand mellem springene. 

Man skal også have gjort lille- og mellembanen klar. Der skal sættes 3 opvarmningsspring op, et kryds, en lodret og en okser på hver bane.

Man skal sørge for at lukke springbanen af, så der kun er to udgange. 


Banepersonale:

Som banepersonale til et springstævne skal du være over 12 år. Vi skal bruge banepersonale til at stå ved start og mål. Udover det skal der være nogle enkelte på banen som sørger for at sætte bomme op, hvis de bliver revet ned, og række hånden op så dommeren kan se at der er blevet revet ned.


Skrive for dommer dressurstævne:

Man sidder sammen med dommeren i dommertårnet enten på mellembanen eller lang bane. Når en rytter rider sit program, skriver man karakterer og kommentarer, som dommeren siger løbende, ned på en kritik. Hvis man er i tvivl om noget imens man sidder og skriver eller hvis man ikke lige fanger en karakter, kan man altid spørge dommeren igen. Man skal være klar lidt før klassen starter, så man kan sætte sig godt til rette og sørge for at kuglepenne virker og man har de rigtige kritiker. Som regel er det tjekket efter af sekretariatet, men det er altid godt at tjekke en ekstra gang.


Skrive for dommer springstævne:

Her sidder man i dommertårnet foran springbanen ved sekretariatet. Man skriver for dommeren og sørge for at opdatere equipe løbende med resultaterne.


Oprydning efter stævne:

Til oprydning fjerner man dressur- og springhegn, rydder spring op på lille- og mellembanen og rydder tal, start og mål op på springbanen. Derudover skal der ryddes op i sekretariatet og slukkes for musikken. Man sørger generelt for at Stutsborg er klar til hverdagen igen. 




Instagram@strkrideklub